onsdag den 7. april 2010

Linjekommunikation


Linjekommunikation er en metode, der bruges i de virksomheder og organisationer, hvor der er mere end et ledelseslag.

Linjekommunikation foregår i princippet ansigt-til-ansigt. Først mellem topledelse og mellemleder. Herefter mellem mellemleder og underordnede.

Når kommunikationen er nået ’bunden’ af organisationen formidles feedback tilbage gennem leddene til topledelsen.

I linjekommunikation er det kommunikationsafdelingens opgave at klæde ledere og mellemledere på til at udøve linjekommunikation. Metoderne kan være alt fra faktaark til kurser i præsentationsteknik - målrettet mellemledere.