Journalistik

Journalister bliver skolet i at bruge nogle bestemte redskaber i vurderingen og udførelsen af historier. De redskaber viser, hvad det er journalister går efter i interviews, research, vinkling osv.

Det er en vigtig viden i kommunikationsafdelinger, fordi det journalister skriver er målskiven for meget af indsatsen.

Her er journalisters vigtigste redskaber:

1. Nyhedskriterierne – hvordan vurderer man, hvor god en historie er:

• Sensation: Det usædvanlige eller det uventede
• Aktualitet: Sket netop nu eller det, der lige nu optager læserne 
• Konflikt: Strid mellem personer eller interesser 
• Identifikation: Nærhed, relevans, at kunne se sig selv i 
• (Væsentlighed: Stor samfundsmæssig betydning)
• (Solo: At mediet får historien for sig selv)

 Kun de fire første er de klassiske nyhedskriterier. Jo bedre og jo flere kriterier en historie opfylder, jo bedre er historien.

2. Fortællemodeller i journalistik: 

• Nyhedstrekanten: Skriv det vigtigste først: Klimaks, uddybning af klimaks, baggrund, udtoning
• Hey, You, See, So: Grib læserne, fortæl dem, at det vedkommer dem, fortæl, hvad det drejer sig om, fortæl perspektiver og konsekvenser
• Berettermodellen: Bruges ofte i tv: Anslag, konfliktoptrapning, klimaks, udtoning 
• Aktantmodellen: Model til at placere helten, skurken, hjælperen og heltens mål i en historie

 3. Vinkling:

• Vinkel: Jeg vil fortælle, at.….
• Uden vinkel: Jeg vil fortælle noget om….

En nyhedshistorie har som udgangspunkt kun én vinkel. Det er vigtigt at spørge journalisten til valget af vinkel. Det angiver også indirekte fordelingen af roller jrf. aktantmodellen.

4. Tilgang til sproget:

 Anvender sproget med udgangspunkt i en mundtlig fortælleform – skriver for øret. Og vil altså forsøge at trække sprogbruget fra videns-/skriftsprog til et sprog, der er sanseligt, konkret, aktivt, personligt, billedrigt, handlingsorienteret o.l..  

• Eksempel: Fra ’han har nedsat lungefunktion’ til ’han har svært ved at trække vejret’
• Trækker sprog ned ad abstraktionsstigen – gør det konkret: fra ’et dyr’ til ’min hund fido’
• Undgår som følge af a. og b. sproglig afsmitning fra langhårede rapporter.

Hvorfor a., b. og c.?

Det er lettere at huske, mere præcist, lettere at forstå, mere nærværende, engagerende og overbevisende.

5. Nyhedskompasset:

Til brug for kommunikationsafdelinger til at forstå, hvilken type journalistisk der er tale om.

I nyhedskompasset definerer man journalister i fire roller - hyrdehund, vagthund, redningshund og jagthund.

• Hyrdehunden er alene optaget af at formidle borgernes adgang til den offentlige diskussion om emnet.
• Vagthunden vil også formidle fakta, baggrund og ekspertudsagn for at få borgerne til at forstå sagens sammenhæng og baggrund.
• Redningshunden vil - i tillæg til vagthundens arbejde - også formidle løsningsforslag og muligheder for borgerinddragelse.
• Jagthunden vil - oven i vagthundens arbejde - finde den ansvarlige for problemet og forsøge at få denne til at anerkende og løse problemet.